Børn har OGSÅ en seksualitet!

Selvom verden konstant er i udvikling og vores tabuemner bliver mere og mere legale i dagligdagens samtaler, så er der stadig nogle tabubelagt emner, som ligger og gære i undergrunden. Bl.a er sex stadig et berøringsangst emne, men især snakken om "børne-sex" er helt ude hvor kragerne vender! Men dog er dette emne, yderst vigtigt at få debatteret, især i forhold til gammel - og ny forskning, omkring børns seksualitet!
For børn HAR en seksualitet, det siger bl.a. Christian Graugaard, som er læge, seksual forsker - og formand for sex og samfund; ”børn har en seksualitet! MEN som slet ikke er magen til voksnes! ”

Der er for lidt snak om seksualitet for børn, mener Christian Graugaard, pga. berøringsangsten i samfundet! Hvis børnene bliver mødt med kropforskrækkelse ved at sige at der slet ikke må indgå doktorlege eller seksuelle lege FOR BØRN, så vil der være en risiko for, at de senere i livet vil blive angst for nøgenhed, seksualitet og kærlighedsliv, samt de lære ikke hvornår berøring er godt og hvornår det er skidt!?
Børn piller ved sig selv, for at undersøge samt de opnår en ny sanseoplevelse og ikke for at opnå udløsning som i voksensex!

Journalist og medarbejder af ”børns vilkår” Anne Louise Stenhøj, beskriver at, på seminarerne har man for lidt undervisning i børne-seksualitet! Mange ældre pædagoger har før haft undervisning, men er bange for om deres viden ikke længere er gældende mere eller slet ikke er eksisterende, derfor er der mange som slet ikke tager hånd om børnene og forklare dem hvad der sker og har lyst til at svare på eventuelle spørgsmål de end måtte have om kroppen?

Tekst og artikel fra www.information.dk >hjem – også børn har en seksualitet.

Dette emne fik hvert fald os her på bloggen til at gruble lidt over nogle ting, hvad gør man i børnehaven for at lære dem om sex? hvad kan man snakke om og hvordan?, men også andre problematikker, Meeeeen, vi ville super gerne have jer til at være med i debatten!? :D
spørgsmål;-

- Skal pædagogerne i en daginstitution skabe rum til lege der indeholder seksuelle elementer?
- Hvordan kunne man indrette institutionen så børnene får mulighed for at undersøge og eksperimentere med "drengethed - og pigethed"
- Skal vi tale om sex med små børn? -og i så fald, hvordan skal samtalen foregå?
- Hvad synes i om, at børn bliver introduceret til porno på nettet som 10 årige?

Upcoming, Snart!- kommer et eksklusivt interview med den skønne, Sebastian Simon, omkring køn og seksualitet!

I dette interview, vil Sebastian fortælle lidt om sig selv, hans - og andres syn på ham og hans livsstil, samt medvirker han i debatten om kønsbestemmelser, boys & girls og hans bud på definitionen af køn! GLÆD jer! 

”Hvorfor er blå en drengefarve?”
- Farverne har en oprindelse?

 

I teksten, ”hvorfor er blå en drengefarve” fra en artikel i illustreret videnskab, fandt vi pludseligt en mulig stamfar til kønnenes pålagte farvemønster!

MENNESKET: Babyer og småbørn har ofte enten blåt eller lyserødt tøj på. Men hvorfor vælger man tøjfarve efter barnets køn?

Farven blå bruges i Mellemøsten på døre, perler og amuletter, fordi den menes at afværge ondt – fx “det onde øje”, som kan ramme pga. misundelse og ondskab. Den samme tankegang ligger formentlig bag brugen af blåt tøj til drengebørn i Vesten. Tidligere brugte man nemlig blåt til drenge, fordi blå er himlens og dermed Guds farve. Blå beskyttede mod ondskab, som især skulle ramme små drenge – der blev regnet for mere værdifulde og betydningsfulde end piger. I Mellemøsten regnes drenge stadig for vigtigere end piger, og for at beskytte de små drenge mod onde blikke bliver mange af dem iført pigetøj. De fleste samfund forbinder bestemte farver med særlige egenskaber. I Vesten er sort sørgefarven, mens hvid står for renhed, gul for falskhed, og rød for kærlighed og lidenskab. I denne folkelige farvesymbolik er der ingen særlige egenskaber forbundet med lyseblå og lyserød, men når det gælder andre måder at se farver på, er lyserød – eller rosa – forbundet med noget feminint: Goethe regner den i sin farvelære for unge kvinders farve, mens kinesisk symbolik tillægger den blidhed og let, feminin energi. Den blå farve er ikke specielt knyttet til noget køn. Goethe betegner den som rolig, fjern og distancerende, mens den kinesiske farvesymbolik forbinder farven blå med intuition, inspiration og ro.

From: IV nr. 5, 2002

Når man læser teksten, syntes denne historiske information om farvens betydning , som overraskende? Dette ville kunne bygge på den mulighed, at pigefarver og drengefarver måske har forskellig betydning fra land til land og man kan igen konkludere, at alt kommer an på kulturens kontekst? Men hvis denne viden omkring farven blå og farver generelt, er vi så stadig ikke kommet længere i ligestillingens tegn eller tænker vi bare ikke længere over farvernes betydning, men har en tilgang som er, ´sådan er det bare´?

Case: Målpigen

Hej alle! Vi har haft følgende case i dag, som vi har arbejdet med:

Under en fodboldkamp foreslår Magnus, at Karen bliver målmand sammen med ham. Hun svarer: "Jeg vil ikke være målmand, jeg vil være en målpige.“ Desuden synes Karen, at de skal spørge en voksen først. Da pædagogen kommer forbi og ser, at Karen står sammen med Magnus i målet, siger hun: „Nå, er du målmandens kæreste?“ Spørgsmålet hænger lidt i luften og vinder ingen genklang. Magnus spørger så: „Må Karen ikke også være målpige“, hvortil pædagogen hurtigt svarer: ”Jo, selvfølgelig, bare ind i målet, Karen. Godt!” Bolden nærmer sig målet, og en råber: „Målmand er du klar?“ Magnus svarer: „Der er også en målpige!

Vi synes det kunne være fedt, at få nogle af jeres historier med køns-opdelinger. Hvad har i oplevet af gode/dårlige oplevelser både på egen krop, men måske også igennem observationer af andre!

Køn som biologi/socialt konstrueret

Ann-Elisabeth Knudsen som er lektor i psykologi og dansk mener, at ”den store forskel sidder i hjernen”- altså tror hun på køn som biologi. Hun begrunder det med, at de to køn udvikles forskelligt. Eksempelvis nævner hun, at piger udvikler tidligere følelser som empati og indføling end drenge gør. Knudsen går derfor ind for 2 lærer-systemet i de første skoleår, som vil give lærerne mere tid til at til gode se de indlærings behov som drenge og piger har. Selvom Knudsen ikke er uddannet inden for det naturvidenskabelige, baserer hun sin teori på hjerneforskning. Et eksempel: ”Den sidste myelin kommer ud i pandelappen. Myelin er en slags isolering af nervesystemet og består primært af fedt, der sidder rundt om nervecellernes axon – den del af hjernecellen, der fører de elektriske impulser”.

 

Christian Gerlach som er hjerneforsker og forsker i kognitiv neurovidenskab ved DPU mener, at hjernen er plastisk. Altså at børn påvirkes af det samfund/miljø de er i og de forventninger om køn vi som forælder/pædagog/lærer mm har. Gerlach går ind for at ”både forældre og professionelle stopper den meget køns stereotype behandling af drenge og piger og i stedet ser på dem som individer med plads til forskellighed”. 

 

Vi synes, at det er lidt iøjnefaldende at Ann-Elisabeth Knudsen som er lektor i psykologi og dansk, går ind for køn som biologi, hvor Christian Gerlach som er hjerneforsker mm, går ind for køn som socialt konstrueret. 

 

Hvad tænker i om køn som biologi og køn som socialt konstrueret?