torsdag den 11. december 2014

Køn som biologi/socialt konstrueret


Ann-Elisabeth Knudsen som er lektor i psykologi og dansk mener, at ”den store forskel sidder i hjernen”- altså tror hun på køn som biologi. Hun begrunder det med, at de to køn udvikles forskelligt. Eksempelvis nævner hun, at piger udvikler tidligere følelser som empati og indføling end drenge gør. Knudsen går derfor ind for 2 lærer-systemet i de første skoleår, som vil give lærerne mere tid til at til gode se de indlærings behov som drenge og piger har. Selvom Knudsen ikke er uddannet inden for det naturvidenskabelige, baserer hun sin teori på hjerneforskning. Et eksempel: ”Den sidste myelin kommer ud i pandelappen. Myelin er en slags isolering af nervesystemet og består primært af fedt, der sidder rundt om nervecellernes axon – den del af hjernecellen, der fører de elektriske impulser”.

 

Christian Gerlach som er hjerneforsker og forsker i kognitiv neurovidenskab ved DPU mener, at hjernen er plastisk. Altså at børn påvirkes af det samfund/miljø de er i og de forventninger om køn vi som forælder/pædagog/lærer mm har. Gerlach går ind for at ”både forældre og professionelle stopper den meget køns stereotype behandling af drenge og piger og i stedet ser på dem som individer med plads til forskellighed”. 

 

Vi synes, at det er lidt iøjnefaldende at Ann-Elisabeth Knudsen som er lektor i psykologi og dansk, går ind for køn som biologi, hvor Christian Gerlach som er hjerneforsker mm, går ind for køn som socialt konstrueret. 
 
Hvad tænker i om køn som biologi og køn som socialt konstrueret?

1 kommentar:

  1. Jeg tror på, at der er tale om både og i dette tilfælde. Som Ann-Elisabeth påpeger, så tror jeg på, at der biologisk set er en forskel fra piger og drenge, der blandt andet giver sig til udtryk i, at piger hurtigere udvikler empati, men ligeledes også analyser der blandt andet viser at drenge/ mænd er fysisk stærkere end piger/kvinder. Det var vel også grunden til, at det for mange mange år tilbage, var mændende der jagtede byttet og kvinderne der blev derhjemme. Men dertil tror jeg også, at vores samfund har en forestilling om at drenge leger med actionfigurer, hopper i vandpytter og klatre i træer, men piger leger med barbie og laver teselskaber. Så samtidig med at jeg tror på, at drenge og piger grundlæggende er født forskellige, så tror jeg også at vi er med til at producere en forestilling om hvad der vil sige at være dreng og pige, der skiller vandene mere end det er biologisk adskilt.Det at der er mange drenge-piger, eller pige-drenge, vidner efter min mening om, at vi jo netop har bestemte pige/dreng forestillinger, der gør, at når en pige klatrer i træer, så bliver det en drenge-pige.

    SvarSlet