MIN SØN SKAL F****E IKK GÅ I DAMETØJ!?

"Min søn skal F****e ikke gå i dame tøj!"-  Mange pædagoger bliver bombarderet med beklagelser fra forældre, hvis deres børn iklæder sig som det modsatte køns pålagte uniform, (kvinder kjoler, mænd suits mm) men hvorfor?- klæder børnene sig ikke bare ud og hvad er problemet så hvis Henrik fra grøn stue, syntes det sjovt at lege i prinsessekjole på legepladsen?
Med dette modul i fokus om køn og seksualitet, har jeg set en gentagende tendens, som netop havde en stærk undertone af angst,  når det gjaldt det maskuline og feminine, især hvis børnene havde den "forkerte" uniform på?
I vores  klasse, især hos mændene, var også samme holdninger gældene, ikke så meget hvis det er deres døtre eller  pigerne som klæder sig "maskulint" men drengene kan bestemt på ingen måde klæde sig feminint? og her tænkte jeg med det samme, jamen hvad er man bange for, at din søn bliver homoseksuel? og det er i mine øjne hvad jeg ser som det grundlæggende problem?
"det er ikke det homoseksuelle, men angsten for at de bliver mobbet?" kan nogle så sige,
Mobbet? - jamen burde vi så ikke ændre på synet af denne problematik? Hvis vi i fællesskab kunne ændre oldtidens holdninger omkring hvad det vil sige at være en rigtig mand og en ægte kvinde, jamen så var problemet måske ikke aktuelt længere?

Det at nogle børn skulle mobbe hvis en dreng havde kjole på, er en fejl i opdragelsen, for måske er det jo "bare noget vi leger?" og hvis hvad hvis det en fase? men selvom det måske, ikke er en fase, jamen hvorfor så ikke forklare børnene, måske endda forældrene, at her har vi et individ der skiller sig ud og det er okay, så længe vedkommende er okay, og det skal vi respektere? 

Homofobi er stadig den dag idag, gældende, og det er hvad jeg ser som er indpakket i undskyldningen, "mobning" i denne kontekst.

hvad syntes i? kunne dette være en teori?