HVAD ER KØN FOR DIG?
- interview med Sebastian Simon

1.      

1.       Hvordan vil du definere en ”rigtig” pige og dreng (fx hvilke forventninger man har til de forskellige køn?)
Svar: Jeg tror ikke længere at man kan definere en ’’rigtig’’ dreng og en ’’rigtig’’ pige, og det har jeg heller ikke på nogen måde lyst til at gøre. Linjerne er blevet visket ud og jeg synes det er en smule gammeldags sådan at skulle tænke over rigtigt og forkert når det kommer til opsatte kønsroller. Hvad andre definerer og forventer at drenge og piger er jeg på alle måder ligeglad med.

2.       Hvad tænker du om at drenge klæder sig ud i kjole og piger rustning mm? - samt hvordan tror du det vil påvirke piger og drenge i fremtiden af denne påklædning, vil det overhovedet påvirke eller er det blot en fase?
Svar: Som sagt, ser jeg det som meget gammeldags at der er ’’drenge’’ og pige’’ legetøj. Børn skal have lov til at lege med hvad de vil, og klæde sig ud som det de synes er sjovt. Jeg tror det er sundt at give børn plads til selv at finde ud af hvad de godt kan lide, men hvis de bliver mødt af pegende fingre og fordomme fra en tidlig alder tror jeg det kan skabe stor usikkerhed og fortvivlelse. Selvfølgelig går børn igennem forskellige faser, men det er vigtigt at støtte dem i det, synes jeg.

3.       Tror at børn er mere udsatte for stigmatisering af deres køn? Dvs. lære samfundet dem allerede fra små, hvad en rigtig dreng og pige er? Fx ved at rose drenge for deres vildskab og piger foR deres fine kjoler eller kreative kompetencer? Hvad gør dette ved deres forståelse for deres køn?
Svar: Ja, absolut. Alene sådan noget som farveopdeling, altså, at blå er drengenes farve og lyserød er pigernes farver skaber jo stor forskel på kønnene allerede fra barndommen. De roller som pigerne bliver presset ind i er, at de skal være små, fine og delikate, hvor drengene derimod gerne må fylde meget og larme mere. Og det er igen, på alle måder, en meget gammeldags måde at skabe forståelse omkring kønnene, for det passer ikke ind i vores samfund. Det burde det i hvert fald ikke gøre.

4.       Hvad er din holdning til kønsopdeling i skolerne?
Svar: Jeg kan forstå kønsopdeling når det kommer til punkter som omklædningsrum, fælles brusekabiner og ting i den retning, men udover det synes jeg at det er ganske unødvendigt.

5.       Hvad er din holdning om han, hun bliver til ”hen” – (Svenske børnehaver kønsbestemmer ikke børnene, men siger ”kom unger” i stedet for kom drenge”?)
Svar: Det klapper jeg i mine hænder over! Det er fantastisk at børnene selv får lov til at finde ud af hvad de føler sig tilpas ved. Jeg tror det skaber meget mere tryghed og selvsikkerhed når børnene først bliver ældre.

6.       Hvordan vil du definere dig selv? 
Svar: Det vil jeg slet ikke. Jeg føler mig hverken som dreng eller pige, så jeg ser ingen grund til at skulle presse mig selv ind i en boks for at kunne passe ind i samfundet og gøre det lettere for folk at forstå mig. Der har været langt mere vigtige ting i mit liv, og jeg tror stadig at jeg har en stor rejse foran mig indtil jeg kan definere præcist hvad jeg gerne vil være.

7.       Hvad giver dig lysten til at være ”ekstrem”? (eller hvad man kan sige?)
Svar: Jeg har aldrig taget et bevidst valg om at være ’’ekstrem’’. Jeg tror bare at jeg har udtrykt mig meget kraftigere end andre mennesker har, fordi jeg altid har været en meget visuel person, så det har været vigtigt for mig at eksperimentere og udtrykke mig gennem mit udseende. Jeg elsker at være kreativ, så hår, makeup og styling er jo en perfekt måde for mig at være det på. Det virker nok bare mere ekstremt fordi jeg aldrig rigtig har prøvet at passe ind, men andre mennesker nogle gange prøver rigtig meget på netop at ligne alle andre.

8.       Hvad ser du som dine kompetencer ifht. Din stil og holdning til hvem du er? Hvad syntes du, du bidrager med i hverdagen, evt. ifht. Samfund?
Svar: Mine kompetencer, udover mine kreative sider som jeg bruger når jeg arbejder som makeup artist til hverdag og hjælper folk med deres makeup og hår, tror jeg at jeg er en meget stærk og rummelig person som prøver at se lyst på tingene og være positiv. Da jeg de sidste par år ytret mig meget åbent både gennem videoer og blogs på internettet, har det skabt en ret massiv gruppe af mennesker som følger mig og lytter til de ting jeg siger. Jeg får dagligt beskeder fra alt fra helt unge mennesker til voksne mennesker af alle køn, som fortæller mig at jeg på den ene eller den anden måde hjulpet dem med at få et bedre syn på dem selv, eller bare at jeg har hjulpet dem til at blive gladere i svære perioder. Måske fordi de ser mig leve mit liv, og selvom at jeg måske ikke nødvendigvis passer perfekt ind i samfundets normer har jeg alligevel formået at blive glad og succesfuld. Jeg tror det kan give folk en form for tryghed og håb. Så det er en stor ære at få den slags beskeder fra mennesker, selvom at alt jeg egentlig gør bare er at være mig selv J

9.       Vil du sige du kan fungere som en potentiel rollemodel?
Svar: Jeg har absolut aldrig set mig selv som, eller prøvet at være, nogen rollemodel. Men jeg tror efterhånden lidt at jeg er blevet det for visse mennesker. Så hvis nogen kan få noget ud af det, er det jo bare helt fantastisk.

     Hvad vil du give af råd til en ny samfundsforståelse af køn, hvad kan man gøre for at undgå disse stigmatiseringer / kønsbestemmelser af børn?
Svar: Lad være med at lade dine egne forventninger og følelser undertrykke andre, men giv plads til alle, og lad folk selv finde ud af hvem de er. Bare fordi du føler noget bestemt, betyder det ikke at det er rigtigt, så det er virkelig vigtigt, især nu, at være åben og rummelig overfor alle seksualiteter, køn og racer. Det skaber altså bare mere glæde og tryghed i samfundet.